Forløbet
Fra start til slut
Der vil være en gratis introduktionsdag den dag du har tilmeldt dig holdstart. Her giver vi dig en grundig introduktion omkring forløbet samt en række praktiske informationer.
Du kan starte på undervisningen, når du er 16 år og 9 måneder.
Teorien er fordelt over 8 teori gange. Du skal møde op til teori én gang om ugen.
Til introduktion vil du få mere af vide omkring hvilke teorier du skal møde op til.
Der vil være teori mandag til torsdag fra kl. 16.00 eller kl. 18.00
Manøvrebanen også kendt under navnet “kravlegården” er en lukket bane, hvor du for første gang skal sætte dig i en bil og køre selv. Der startes blidt ud med nogle lette øvelser, hvor du får mulighed for at lære at betjene bilen korrekt.
I vil være 3 elever på banen ad gangen og der vil under hele kurset være en instruktør til at guide og hjælpe dig sikkert igennem.
Kurset afholdes ude på Refshaleøen og har en varighed af 3 timer.
Efter manøvrebane skal du ud at køre på almindelig vej sammen med din kørelærer. Der startes blidt ud med nogle lette ruter i starten, så du får mulighed for at lære at betjene bilen korrekt samt at føle dig tryg med, at færdes ude i trafikken.
Efterhånden vil ruterne stige i sværhedsgrad frem til din praktiske prøve.
Du kører 2 kørelektioner pr. gang (2×45 minutter).
Det er et lovkrav at du har et færdselsrelateret Førstehjælpsbevis. Inden din teoriprøve. Vi tilbyder Førstehjælp kurset hos os for 700kr og det har en varighed på 8 timer.
Besidder du i forvejen et færdselsrelateret førstehjælpsbevis, må det højst være 12 måneder gammelt.
Når du er kommet igennem de lovpligtige 29 teorilektioner og 14 kørelektioner kan du gå til teoriprøven, som afholdes af Færdselsstyrelsen.
For at få adgang til at gå til teori- og praktisk prøve skal du betale 1.000kr i prøvegebyr til færdselsstyrelsen plus et gebyr for at beramme en prøve.
Husk vi først kan bestille teoriprøve, når du har afleveret førstehjælpsbeviset, samt din lægeerklæring.
Når din kørelærer siger at du er klar og du har afsluttet din køreundervisning skal du på et glatbane kursus.
På glatbanen lærer du at håndtere nødsituationer ligesom du bliver bekendt med hvordan årstidernes forskellige vejrforhold kræver ekstra opmærksomhed.
Kurset har en varighed af 6 timer og foregår på SKA’s baner i Næstved.
Der vil være gratis transport til og fra glatbanen.
Det kræver dog at du er klar til prøven. Vi sender ikke nogen til køreprøven, før vi føler os sikre på, at du har en god chance for at bestå den, samt at du selv har en god fornemmelse.
Husk at man skal være fyldt 17 år før man kan gå til den praktiske prøve.
Når du har gennemført glatbane kurset, haft mindst 16 kørelektioner på almindelig vej og bestået din teoriprøve kan du komme til din praktiske prøve.
Søger du svar?
Hvornår kan jeg begynde på kørekort?
3 måneder før at du fylder 17 år. Du kan tidligst aflægge teoriprøven 1 måned før du fylder 17 år. Den praktiske prøve må tidligst aflægges den dag du fylder 17 år.
Hvor lang tid tager det at få et kørekort?
Det er individuelt, afhængigt af elevens niveau. Normalt tager det ca. 3 til 4 måneder.
Hvis du gerne vil have kørekortet hurtigt kan du vælge et lynkursus som tager ca. 16 dage til 4 uger.
Er det muligt at tage undervisningen på Computer?
Ifølge lovgivningen skal undervisningen være både pædagogisk og holdningsbearbejdende. Derfor er det ikke muligt at tage undervisningen på pc. Dog er det tilladt at have selvstudie en enkelt gang, som er højst 4 lektioner af 45 minutters varighed.
Hvad er selvstudie?
Det er tilladt at have højst 4 lektioner af 45 minutters varighed, som selvstudie i sit uddannelsesforløb. Det vil sige at man kan tage teoriundervisning hjemme online, hvis man f.eks. er forhindret i at komme til en undervisning grundet sygdom, ferie eller andet. (Selvstudie skal aftales med kørelæreren)
Hvad er Manøvrebane?
En manøvrebane er en lukket plads, hvor du får kendskab til bilen første gang. Der er 3 elever afsted og kurset har en varighed af 3 timer.